2.7

Aktiesalg

Selskabers aktieafståelse er omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser. Fra og med 2010 er der indført nye regler for aktiebeskatning i selskaber.

Hovedreglen er, at datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier kan sælges skattefrit og alle udbytter fra sådanne aktier er skattefrie uanset ejertid. Som udgangspunkt er der skattepligt for de øvrige portefølje aktier, ligesom udbytte vedrørende disse ligeledes beskattes. 
 

Der er dog opståen en ny assymmetri med indførelsen af skattefrihed for visse porteføljeaktier fra 1.januar 2013, idet disse kan afhændes skattefrit, men udbytte fra disse aktier er skattepligtige

Datterselskabsaktier er:

  • Aktier i selskaber, hvor der ejes mindst 10 pct. (datterselskabsaktier).

Koncernselskabsaktier er:

  • Aktier i selskaber, der indgår i en sambeskatning eller opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning (koncernselskabsaktier).

Alle andre aktier kaldes porteføljeaktier. Porteføljeaktier kan sælges skattefrit, hvis der er tale om aktier, der ikke er noteret, og som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.

Avancer og udbytter fra andre porteføljeaktier skal altid beskattes uanset ejertid.

Som hovedregel skal gevinst og tab opgøres efter lagerprincipper.

For unoterede aktier kan realisationsprincippet vælges anvendt. Det er en betingelse for valget af realisationsprincippet, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle unoterede aktier. Hvis den skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, kan tab vedrørende de realisationsbeskattede aktier alene modregnes i gevinster på realisationsbeskattede aktier. Hvis tabet ikke kan anvendes i indkomståret, kan det fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier.

For noterede porteføljeaktier skal lagerprincippet uden undtagelse anvendes.

De væsentligste elementer i loven vedrørende lagerbeskatning af børsnoterede aktier kan beskrives som følger:

  • Lagerbeskatningen sker på baggrund af aktiernes handelsværdi (børskurs).

Der er indført en værnsregel (den såkaldte mellemholding-regel), der skal hindre, at flere selskaber, der ejer børsnoterede porteføljeaktier, lægger deres porteføljeaktier i et fælles holdingselskab, således at det fælles holdingselskab kommer til at eje 10 pct. eller mere af aktiekapitalen eller bliver koncernforbundet med underliggende børsnoterede porteføljeselskaber.

Reglerne vedrørende lagerbeskatning af børsnoterede porteføljeaktier, indebærer en risiko for, at der sker en beskatning, selv om der ikke ved salg af aktierne realiseres en fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen.

Loven indeholder følgende regler om indgangsværdien af børsnoterede porteføljeaktier, ved overgangen til lagerbeskatning fra og med indkomståret 2010:

Selskabers beholdning af porteføljeaktier får ved begyndelsen af indkomståret 2010 en indgangsværdi svarende til handelsværdien på dette tidspunkt.

Et tab på et selskabs samlede beholdning af porteføljeaktier (både aktier ejet i over og under 3 år) frem til begyndelsen af indkomståret 2010 (“nettokurstabet”) kan fremføres til modregning i nettogevinster på porteføljeaktier realiseret i indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår

Nettokurstabet opgøres som det beløb, hvormed selskabets samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier overstiger den samlede handelsværdi heraf ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det vil sige, at kurstab nedsættes med kursgevinster ved beregning af nettokurstabet.

Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af de pågældende aktier ved indkomstopgørelsen (66 pct.-reglen, jf. den tidligere SEL § 13, stk. 3).

Der kan ikke ske fremførsel af nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie (datterselskabs)udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Der kan ikke ske fremførsel af nettokurstab på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere.

Der er indsat en værnsregel for at forhindre, at selskaber skattefrit sælger samtlige gevinstgivende porteføljeaktier ejet over 3 år inden udløbet af indkomståret 2009.

Et fremført tab ved salg af aktier fra perioden 2002 til og med 2009 kan ligeledes fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier realiseret i 2010 og senere.

Dog kan et tab på aktier, der efter de nye regler får status af koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, og som realiseres den 22. april 2009 eller senere, ikke fremføres til modregning i gevinster på porteføljeaktier realiseret fra og med indkomståret 2010.

Såfremt der vælges realisationsbeskatning fsva. unoterede porteføljeaktier, kan et tab, der er realiseret den 22. april 2009 eller senere, og som fremføres til indkomståret 2010, alene modregnes i nettogevinster på øvrige realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Tab på datterselskabsaktier ejet under 3 år

Selskaber, der ejer datterselskabsaktier m.v. erhvervet i perioden 23. april 2006 - 22. april 2009, får adgang til fradrag for nettotabet på disse aktier, såfremt aktierne skifter status fra skattefrihed til skattepligt (dvs. fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til porteføljeaktier) senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet.

Reglen er møntet på de tilfælde, hvor aktierne som følge af finanskrisen er faldet i værdi fra købstidspunktet frem til skattereformens ikrafttræden, og som er anskaffet i perioden 23. april 2006 - 22. april 2009, dvs. aktier ejet under 3 år ved fremsættelsen af skattereformen, og hvor der som følge af aktiernes status på dette tidspunkt ikke er fastsat en indgangsværdi.

Tabet bortfalder, hvis aktionæren efterfølgende tegner aktier i selskabet til overkurs. Tabet bortfalder ligeledes, hvis aktierne på ny skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier m.v.

Ikke indbetalt selskabskapital

Med indførelsen af reglerne i selskabslovens § 33 er der mulighed for, at indbetalingen af en del af selskabskapitalen udskydes. Herved stiftes en fordring for selskabet mod aktionæren svarende til den ikke indbetalte kapital. I konsekvens heraf er der gennemført en række ændringer af skattereglerne på området.

For det første skal et selskabs gevinst og tab på ikke-indbetalt selskabskapital ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

For der andet skal kapitalejerens gevinst eller tab på gæld til selskabet i form af ikke indskudt selskabskapital ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

For det tredje skal en nedsættelse af fordringen på kapitalejeren ikke udløse underskudsbegrænsning efter SEL § 12 A i tilfælde, hvor kap

Hertil og ikke længere...

Denne artikels fulde indhold er forbeholdt vores betalende kunder. Du kan få adgang til at læse denne artikel i 24 timer ved at indtaste dine kontaktinformationer herunder. Vi tillader os til gengæld at kontakte dig for at se om Børsen Ledelseshåndbøger passer til dine behov.

Ja tak, jeg ønsker 24 timers adgang til ovenstående artikel.

Kontakt mig venligst angående Børsen Ledelseshåndbøger

Skat